Den lille norditalienske landsby San Giorgio di Valpolicella ligger på Alpernes sidste, sydlige højdedrag ned imod Po-sletten. Kirken, opført under longobarderne i 700-tallet, er bemærkelsesværdig velbevaret. Fra landsbyens højder er der mod vest en storslået udsigt ud over Gardasøen, mod syd ned imod Verona. I landsbyen er der bevaret rester af en helligdom fra romersk tid. En inskription på et alter, der ærer Sol og Måne, findes nu i kirken. Der kendes også guder med mystisk klingende navne som Ihamnagalla og Sqnnagalla. I førromersk tid har der i Valpolicella åbenbart levet et særligt folk med egne guder. Dette folk ........