Der er noget fascinerende ved at påbegynde et nyt stort arkæologisk projekt – den lange periode med sommerfugle i maven, mens man venter på, at udgravningstilladelsen kommer på plads, og den daglige spænding, når man åbner postkassen for at se, om der er kommet svar fra de fonde, man har ansøgt. Den berusende følelse når man så for første gang vægtløst dykker hen over ruinerne, og man ved, at her – lige her – er bevaret de fysiske rammer for vigtige historiske begivenheder og epoker.
Verdenshavene har siden de tidligste tider forbundet kulturer, og handel og kommunikation over ........
Relaterede artikler
Puslespillet i og omkring den store gravhøj i Amfipolis fortsætter. Som påpeget i min stilanalyse i SFINX 2014, s. 148-155 kan den store...
Da islam bredte sig fra Den arabiske Halvø til Syrien-Palæstina i 630’erne e.v.t., var det ind i en region, hvor senantikkens kulturer var...
Den over to meter høje statue, der står bagerst til højre i den store egyptersal på Ny Carlsberg Glyptotek, ligner ikke helt museets...
I oldtiden var kunstig belysning ikke en given sag, og man måtte derfor indstille mange udendørs aktiviteter ved mørkets frembrud. Grækernes og romernes...
Under udgravninger ved Via Genova i den centrale del af Syditaliens store industrihavneby Taranto fandt man i 1959 en enestående grav fra tiden...
Allerede fra 200 f.Kr. blev Rom forsynet med røgelse og myrra fra Sydarabien samt krydderier fra Østafrika via havne og handelsruter gennem det...
