Hvis man er til udsigter og er i Rom, kan det varmt anbefales at tage op på Gianicolo-højen. Her har man et formidabelt overblik over byen, ovenikøbet indrammet af Albanerbjergene mod sydøst. Men når man nu er travet derop, er det en rigtig god idé at vende ryggen til udsigten og i stedet for se, hvad selve højen byder på. Traveturen har nemlig bragt én midt ind i en national mindepark, hvor forskelligartede monumenter ærer helte fra Il Risorgimento – den italienske samlingsproces.
Forklaringen skal søges i 1849, hvor Gianicolo dannede rammen om hårde kampe mellem ........
Relaterede artikler
I 1. Samuelsbog kap. 5 og 6 omtales filistrene som fjenden. De huggede Pagtens ark og satte den op sammen med deres...
I årene 1914 til 1924 blev mere end en million græsk ortodokse fordrevet og tvunget til at forlade deres hjem i Lilleasien. Mens...
”Oplyst af faklens vekslende lys, synes marmoren at komme til live.” Sådan skriver den tyske rejsende Friedrich Johann Lorenz Meyer (1760–1844) om et...
Emissariet i Nemi er med sine i alt 1.653 m “kun” den næst længste af antikke tunneller. Derefter følger emissariet fra Albanersøen med...
Det berømte søslag i strædet mellem øen Salamis og det attiske fastland, som for nøjagtigt 2500 år siden (24. (?) september 480 fvt.)...
Da mennesker for første gang formede verdenshistoriens tidligste storbyer i oldtidens Mesopotamien i det fjerde årtusinde f. Kr., i de lande der i...
