Emissariet i Nemi er med sine i alt 1.653 m “kun” den næst længste af antikke tunneller. Derefter følger emissariet fra Albanersøen med 1.450 m og en tunnelakvædukt på Samos fra ca. 550–525 f.Kr. på kun lidt over 1 km. De er alle “vidundere” i den forstand, at vi stadig må beundre den tekniske formåen, som de er udtryk for. Og selvom vi i dag ved, hvordan det kunne lade sig gøre, må vi være enige med Gierlew som i en note til sin omtale af emissariet ved Albanersøen (se tekstboks) i næsegrus beundring skriver: “Man begriber endnu ej ........
Relaterede artikler
I 1. Samuelsbog kap. 5 og 6 omtales filistrene som fjenden. De huggede Pagtens ark og satte den op sammen med deres...
I årene 1914 til 1924 blev mere end en million græsk ortodokse fordrevet og tvunget til at forlade deres hjem i Lilleasien. Mens...
Hvis man er til udsigter og er i Rom, kan det varmt anbefales at tage op på Gianicolo-højen. Her har man et formidabelt...
”Oplyst af faklens vekslende lys, synes marmoren at komme til live.” Sådan skriver den tyske rejsende Friedrich Johann Lorenz Meyer (1760–1844) om et...
Det berømte søslag i strædet mellem øen Salamis og det attiske fastland, som for nøjagtigt 2500 år siden (24. (?) september 480 fvt.)...
Da mennesker for første gang formede verdenshistoriens tidligste storbyer i oldtidens Mesopotamien i det fjerde årtusinde f. Kr., i de lande der i...
