Siden årtusindskiftet og 9/11 har forholdet mellem den kristne og islamiske verden fået fornyet aktualitet indenfor forskningen i middelalderens og renæssancens kulturer. For Dantes vedkommende er spørgsmålet dog ikke nyt, men en diskussion, der har stået på i knap 100 år–til trods for, at islam ikke er et hovedærinde i Den Guddommelige Komedie. Dante udtrykker ikke den samme islamkritik, der få årtier senere udgør et grundlæggende element i renæssancehumanismens syn på osmannerne. Han er mere optaget af at bebrejde sine egne landsmænd for deres synder. Og værkets tema om menneskehedens søgen efter retfærdighed og frelse er kun tænkelig inden ........
Relaterede artikler
I 1922 blev 600-året for Dante Alighieris død højtideligholdt (et år forsinket) i København med indvielsen af Einar Utzon-Franks Dantesøjle med en...
I en af de florentinske kirker er der en fremstilling af Jomfru Marias bebudelse, som i århundreder og med kirkelig velsignelse har gjort...
Den romerske digter Vergil er Dantes fører gennem Helvedet og Skærsilden, som de fleste vil vide, men på Skærsildsbjerget møder de en anden...
Dantes værk om Monarkiet er ikke et poetisk værk, det er en lille statsretlig perle, tænkt og skrevet ind i hans samtids debat...
Højmiddelalderen fostrede tre af den italienske litteraturs helt store: Dante (1265–1321), Petrarca (1304–74) og Boccaccio (1313–75). De kaldes ”le tre corone”, de tre...
Det billede af jorden, som Dante fremskrev i Den Guddommelige Komedie, var en stille revolution. For uden at gøre et stort nummer ud...
