I den nordlige del af Irak finder man den lille kurdiske by Amadia. Den ligger på et taffelbjerg med flad top afgrænset af bratte sider i en stor og lang dal med mange andre småbyer og landsbyer omgivet af Zagrosbjergenes høje tinder. Carsten Niebuhr skriver om byen i sin Rejsebeskrivelse fra Arabien og andre omkringliggende lande fra 1760’erne, at det er ”en fæstning på et stejlt bjerg, som i disse egne holdes for uovervindelig”. Det holdt ikke stik i praksis, for 70 år efter var byen faldet. Beskrivelsen antyder imidlertid den dramatiske særegenhed og skønhed, der karakteriserer byen og ........
Relaterede artikler
Aldrig har julekrybber været så populære som i det 18. århundredes Napoli. Kirkerne var fulde af dem, og hjemme kappedes konge, adel og...
De Faldnes Dal (El Valle de los Caídos) er et monument for den spanske borgerkrig og dét sted, hvor Spaniens diktator gennem 36...
Engang i juli 1287 begiver en aldrende kineser ved navn Rabban Bar Sauma sig op ad den stejle Aventinerhøj mod den mægtige Savelli-families...
For omtrent et år siden, i september 2018, gjorde man under udgravningerne i Aquinum et vigtigt arkæologisk fund: nær det antikke teater, langs...
Metro-museer er ikke et nyt fænomen. Mange af verdens storbyer har kunstfærdige metrosystemer dekoreret med arkitektoniske og kunstneriske designs eller samtidskunst, som tjener...
I oldtidens Ægypten var det ikke kun mennesker, som kunne modtage en udførlig begravelse. Dyremumier på ægyptiske begravelsespladser og i samlinger på museer...
