Beatrice er den helt centrale kvindefigur i Dantes store værker, Nyt Liv (Vita Nuova, 1294), Convivio (ikke oversat til dansk, ca. 1307) og Komedien (1314–1321) – men hun er langt fra den eneste. De fleste af de lyriske digte, som den unge Dante skrev i 1280’erne, er også kærlighedsdigte om en kvinde, og her optræder navne som Violetta, Lisetta, Fioretta, Petra, udover en del anonyme kvinder. Navnene henviser formodentlig til historiske personer, men især til de konventioner for kærlighedspoesi, der var opstået i det 12. og 13. århundredes troubadourdigtning (skrevet på occitansk i Sydfrankrig og det nordlige Spanien). Troubadourdigterne ........
Relaterede artikler
I 1922 blev 600-året for Dante Alighieris død højtideligholdt (et år forsinket) i København med indvielsen af Einar Utzon-Franks Dantesøjle med en...
I en af de florentinske kirker er der en fremstilling af Jomfru Marias bebudelse, som i århundreder og med kirkelig velsignelse har gjort...
Den romerske digter Vergil er Dantes fører gennem Helvedet og Skærsilden, som de fleste vil vide, men på Skærsildsbjerget møder de en anden...
Siden årtusindskiftet og 9/11 har forholdet mellem den kristne og islamiske verden fået fornyet aktualitet indenfor forskningen i middelalderens og renæssancens kulturer. For...
Dantes værk om Monarkiet er ikke et poetisk værk, det er en lille statsretlig perle, tænkt og skrevet ind i hans samtids debat...
Højmiddelalderen fostrede tre af den italienske litteraturs helt store: Dante (1265–1321), Petrarca (1304–74) og Boccaccio (1313–75). De kaldes ”le tre corone”, de tre...
