Når man hører navnet Sparta, tænker de fleste på nøjsomhed, streng disciplin, hård træning, militarisme, udholdenhed og lydighed indtil døden. Det er alt sammen rigtigt, men det er langtfra hele billedet af Sparta. De spartanere, hvis navne vi kender fra historiebøgerne, tilhørte en arbejdsfri overklasse på nogle få tusind familier. Bag dem stod det store, navnløse flertal, for hvem tilværelsen ikke var et spørgsmål om kamp, heltedåd og – død, men om det slidsomme, daglige arbejde i værkstedet eller på markerne. De fik ikke mange linjer i historieskrivningen, men uden dem kunne den spartanske militærstat ikke eksistere.
........Relaterede artikler
Jean Baptiste Bory de Saint-Vincent (1778–1846) var en fransk officer og botaniker, der deltog i en stor militær og naturhistorisk ekspedition til ”Morea”...
En bornholmsk kleinsmed, Walerius Christian Samuelsen (Fig. 2), var i foråret 1841 på vej fra Peloponnes til Athen, da han i en forstad...
Nafplio på det nordøstlige Peloponnes er med sin beliggenhed mellem hav og bjerge, sin charmerende gamle bydel og sine imponerende borganlæg en af...
Den 25. marts 1821 rejstes revolutionens banner på klostret Agia Lavra i Kalavritta på Peloponnes. ”Frihed eller død” lød budskabet. Målet var Grækenlands...
Peloponnes som udkant Mens Peloponnes i klassisk og sen-klassisk tid var præget af magtfulde og rige byer som Sparta og Korinth og med...
Engang omkring 155 e.Kr. begyndte Pausanias, en græker fra Lilleasien, på et værk, som han arbejdede på i mindst 20 år: Beskrivelse af...
